Finn Juhl

Finn Juhl

Finn Juhl (1912-1989) var banebrydende indenfor især møbeldesign, men tillige en værdsat arkitekt med sans for samspillet mellem møbler og rum.

Som designer var han med til at revolutionere dansk design, da han i 40'erne skabte han en række møbler, der kom til at redefinere Danmark som et foregangsland på designfronten, og i 1950'erne slog han igennem i USA med indretningsprojektet i Formynderskabsrådets sal i FN's hovedkvarter i New York. Finn Juhl var sammen med Arne Jacobsen og Poul Kjærholm med til at bane vejen for lanceringen af dansk design i udlandet under betegnelsen "Danish Modern", og en af hovedårsagerne til det efterfølgende "eksportboom" op gennem 60erne og frem til i dag.

Mange af møblerne her hos Classic Fifty Sixty er designet af eller drager inspiration fra Finn Juhls værker

Finn Juhl blev født i 1912 på Frederiksberg, og døde i Ordrup i 1989. Faren, Johannes Juhl (1872-1941), var grosserer indenfor tekstilbranchen. Moren, Née Goecker, nåede han aldrig at kende, da hun døde blot tre dage efter, at han blev født. Ud over faren havde Finn Juhl også en to år ældre bror.

Finn Juhl blev student fra Sankt Jørgens Gymnasium i 1930, og blev samme år optaget på Arkitektskolen på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. I 1937 giftede Finn Juhl sig med tandlæge Inge-Marie Skaarup, og i 1942 byggede de huset på Kratvænget 15 i Ordrup for fælles midler. Det blev en drøm, der gik i opfyldelse for Finn Juhl, der længe havde arbejdet med at forene møbeldesign, kunst og kunsthåndværk i moderne og funktionelle indretninger. Med opførelsen af hans eget hjem i Ordrup Krat kunne hans ideer blive til virkelighed.

Finn Juhl og Inge-Marie Skaarups blev senere skilt, og Finn Juhl giftede sig for anden gang borgerligt med Hanne Wilhelm Hansen.

Se flere populære danske designere her.

Tilbage